Hvem er jeg privat?

I 2012 startede det kapitel af mit liv, som skulle vise sig at være den periode, der har ændret mig på godt og ondt, til den kvinde, jeg er i dag, både på det personlige og professionelle plan.

Jeg forelskede mig i en mand, der gennem årene viste sig at være psykisk voldelig og nedbrød mig gradvist på værste måde. I denne tid måtte jeg gennemgå dødsfaldet af min elskede bonusfar, miste kontakten med min biologiske far, miste mit arbejde, og værst af alt miste mig selv.

Det resulterede i et opkald til et Krisecenter i 2018. Her søgte jeg professionel hjælp for at komme væk, inden det blev for sent. Jeg var nedbrudt og ødelagt ved opkaldet, men dette ene opkald viste sig at blive min redning. Siden da har jeg dedikeret min tid til at blive en ny, stærkere kvinde og hjælpe andre ligesindede samme vej.

"Den rejse har været lang og den har været hård"

At bygge sig selv op er utrolig kompliceret, og det kræver hjælp og masser af support. Bare det at lære, at det er okay at sige "Nej tak", er et kæmpe skridt, for i mange år var det ikke en mulighed. Det at vælge mig selv til og mærke efter, om jeg har lyst, har taget flere år, og jeg tror på, at det er et fortsat livslangt arbejde, når ens sind har været ødelagt i så høj grad.

Jeg arbejder med mig selv hver dag. Jeg træner min krop fysisk, så jeg kan mærke mig selv, mærke hvad min krop fortæller mig.

"Min træning er mit terapeutiske rum, og jeg vælger altid at give mig plads til at vælge det til"

Jeg vægter min familie og nære bekendte utrolig højt og elsker dem med alt, hvad jeg har indeni. De var der for mig gennem den sværeste tid i mit liv. De så mig forsvinde, men de holdt fast og stod klar med alt, hvad de havde, da jeg skulle samle mig selv op igen.

Jeg er evigt taknemmelig for at sidde nu og mærke glæde og frihed i mit eget lille hjem. Der er så mange skridt at tage, når man har gennemgået så store traumer, og jeg vil aldrig stoppe med at arbejde med mig selv. Jeg vil sikre at holde fast i mig og de værdier, livet har lært mig på godt og ondt.

"Min passion er at hjælpe andre mennesker med at tage de skridt, jeg selv har taget, og jeg kan ikke beskrive den glæde, jeg mærker, når jeg ser dem blive stærke".

Der findes ikke en opskrift eller en facitliste på det, jeg har gjort, der vil aldrig være nogen rigtig rækkefølge. Men min erfaring og evne til at sætte mig i dit sted kan gøre en stor forskel. Det giver en uforklarlig tryghed. Den tryghed mærkede jeg på egen krop, da jeg fik hjælp og support på krisecenteret, hvor kompetente og empatiske kvinder hjalp mig på vej, da jeg ikke selv kunne.