Japansk facelifting er en kombination af japanske massageteknikker kombineret med zoneterapi, akupressur (punktstimulering) og lymfedrænage i ansigtet. En lækker behandling uden brug af kemikalier eller kirurgi.
Vi spænder ubevidst hele tiden ansigtets muskler, og dette forstærkes, når vi er stressede, nervøse, har smerter eller er anspændte. Disse daglige spændinger har en tendens til at ”sætte sig fast” gennem et helt liv og kan blive til permanente rynker, og spændingerne nedsætter desuden blodgennemstrømningen i ansigtsmusklerne, hvorved der kan opstå væskeophobninger. De specielle massageteknikker hjælper til at fjerne spændinger i ansigtsmusklerne, hvorved vævet løftes og glattes/opstrammes. Samtidig drænes ansigtsvævet for eventuelle væskeophobninger.
Japansk lifting er ikke kun for dem, hvor linjerne allerede har vist sig i ansigtet, men i høj grad også for dig, der gerne vil forebygge ældningstegnene. Behandlingen er suveræn til at holde din hud sund, bevare elasticiteten samt vedligeholde tonus i ansigtsmusklerne.
Akupressurpunkter har forbindelse til nervesystemet og kredsløbet. Stimulering af disse åbner kroppens energibaner (meridianer) og har en lymfestimulerende og udrensende virkning. Alle vores organer har reflekszoner i ansigtet, og hver zone har forbindelse til et organ via nervesystemet og kroppens energibaner. Så selvom det primært er ansigtets muskler og væv, der behandles, stimulerer lifting hele kroppen og forbedrer det generelle velbefindende, da behandlingen også påvirker organerne og kroppens egen evne til afbalancering af eventuelle ubalancer. De forskellige hud- og vævsopstrammende teknikker har en styrkende og dybt afslappende virkning både fysisk og psykisk.
Hvad kan behandlingen hjælpe dig med?
Behandlingen foregår på en briks i varme og rolige omgivelser. Der vil blive foretaget en afrensning af huden ved start, hvor efter der ved hele behandlingen bliver gjort brug af koldpresset Hybenkerneolie, der indeholder vigtige vitaminer, antioxidanter og gode mættede og umættede fedtsyrer. Til slut sker en afkøling ved hjælp af saltlotion og krystalkugler, med en afsluttende fugtighedslotion til huden. Du har mulighed for at tilkøbe en dybdegående maske, som tilvælges ved booking.
En behandling med Japansk Lifting kan stå alene for momentan opnåelse af fornyet glød og opløftende effekt. Men har du et specifikt område, du gerne vil have arbejdet med, anbefaler jeg et forløb på 12 behandlinger over 4 uger for mere vedvarende resultater af kosmetisk/kirurgisk karakter. Herefter anbefales vedligeholdelsesbehandling hver 6-8 uge.
CVR. 41 97 45 24 her for at tilføje din egen t
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes