Smerternes fremspring
Hvad er smerter?
Smerter er mere komplekse end vi nok først antager og består af både fysiske og følelsesmæssige komponenter, der kan deles op i to faktorer.
Den nociceptive smerte: Opstår ved eksempelvis knoglebrud, efter operation, både via hud, muskler og knogler eller ved sårsmerter. Den kan også opstå i indre organer, såsom tarmsystem, nyrer og lunger. Smerten kan beskrives som dunkende, trykkende og borende i det pågældende område.
Den neurogene smerte: Opstår pga. skade eller sygdom i vores nervevæv (hjerne eller nervebaner), som kan ske ved eksempelvis fantomskader eller nerveskader efter en operation eller ved stort tryk på nervebaner. Denne smerte beskrives mere som brændende, prikkende/stikkende, snurrende, isnende og jagende.
Hvorfor får vi smerter i kroppen?
Smertefølelsen er en ubehagelig oplevelse, men også en livsvigtig advarselsfunktion, som fortæller dig, at din krop trues af eller udsættes for skade. Samme udløsende årsag af smerte kan give varierende grad af smerte hos forskellige personer og på forskellige tidspunkter i livet.
Kroppen hænger sammen både psykisk og fysisk, derfor kan årsagerne til vores smerter være utrolig komplekse. Selvom vi mærker smerten helt fysisk og muskulært i nakken, kan den skyldes en dysfunktionel tarmfunktion, grundet en livsperiode med sorg og traume.
Følelser, muskler, nerver og organer hænger sammen i en smuk og kompleks menneskekrop, og det er vigtigt, at vi læser, de smertesignaler kroppen sender, igennem samme briller.
Kropsterapien kan hjælpe dig med dine smerter.
Kan du se dig selv i flere af ovenstående symptomer og med smerter i din krop, som du har svært ved selv at se dig ud af, er jeg klar til at hjælpe dig tilbage til en smertefri krop i bedre balance. Dette gør jeg via kropsterapiens mange elementer, hvor jeg både behandler via det muskulære, organer, dine nervebaner og meridianbaner. Teknikker fra zoneterapi, akupressur og vejrtrækningsteknikker bliver brugt aktivt i denne behandlingsform med en kombination af fysiologiske greb, dybe tryk og pulseringer hele kroppen igennem.
Jeg arbejder målrettet og dybdegående med at finde årsagen til dine smerter og ikke kun behandle dine symptomer. Derudover gør jeg brug af redskaber fra neurocoaching og kognitiv terapi for at sikre, at du bliver guidet godt og trygt tilbage i livet uanset, hvordan dine smerter er opstået.
Jeg har stor erfaring inden for arbejdet med smertelindring, både fra erhvervslivet, gennem min virksomhed og studie samt egen erfaring, og vil derfor møde dig med stor forståelse og empati.
Du kan roligt starte et kropsterapeutisk forløb, selvom du allerede er i et terapiforløb eller medicinsk behandling – kropsterapien kan med fordel kombineres og vil ydermere kunne bidrage til, at de traditionelle behandlingstiltag får bedre betingelser og virker mere effektivt.
CVR. 41 97 45 24 her for at tilføje din egen t
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes